Spaghetti pandekager.
International pandekagedag. Det kaldte på lidt opfindsomhed. For jeg ville ikke bare lave en almindelig pandekage. En virkelig sjov måde, at spise pandekager på, er at lave pandekagerne som spaghetti. Jeg hyggede mig virkelig med, at lave dem.
Jeg har krydret med kanel, kardemomme og kakao.
Server udskåret frugt og bær til. Måske nogle hakket nødder, drysset indover. Som en lækker dessert, klatter af nutella på. Jeg er sikker på, at dine børn vil elske dig, når du servere spaghetti pandekager for dem.
Antal: 4
Equipment
- "Sutteflaske"
Ingredienser
Pandekagedej:
- 3 stk. Æg
- 3 dl Sødmælk
- 175 g Hvedemel
- 75 g Sukker
- 1/4 tsk. Salt
- 1/2 tsk. Stødt kanel
- 1/2 tsk. Stødt kardemomme
- 25 g Kakao
- 25 g Smeltet smør
- Smør til panden
Servering:
- Ahornsirup
- Mynte
Sådan gør du
Spaghetti pandekager.
- Pisk æg med 1/2 af mel.
- Pisk mælken ind i.
- Tilsæt resten og pisk til dejen er klumpefri.
- Kom massen på en "sutteflaske" altså en flaske der ligner en ketchup/remoulade flaske.
- Varm panden godt op og kom en smule smør på.
- Lav tynde cirkler/spiraler med sutteflasken. Start ude i kanten og arbejd dig ind mod midten.
- Når spaghetti pandekagen er godt brunet, vendes den om med 2 gafler.
- Det er umuligt, at vende, som en almindelig stor pandekage, men det gør ikke noget. Rod lidt rundt i pandekage strimlerne, til de er færdigbagte.
- Der vil blive en mørk og en lys side.
- Læg spaghettierne på en tallerken, når de er færdige og gentag
Servering:
- Læg dine spaghetti strimler på en tallerken, som var det spaghetti.
- Hæld ahornsirup over og pynt med mynte.
- Velbekomme