MALTBOLLER

MALTBOLLER

Sprøde maltboller med et blødt indre, fyldt med valnødder og hel boghvede. Smagen har et strejf af rugbrød.

Maltboller

Forb. tid2 timer
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid2 timer 30 minutter
Antal: 20

Equipment

  • Røremaskine

Ingredienser

  • 2 tsk Rødgær
  • 4 1/2 dl Lunken vand
  • 2 spsk Mørk sirup
  • 2 tsk Groft salt
  • 2 spsk Maltmel
  • 200 g Manitobamel
  • 400 g Fuldkornshvedemel
  • 100 g Valnødder, hele
  • 50 g Hel boghvede
  • 1 stk æg Bruges til at pensle bollerne med.

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i røreskålen med dejkrog, minus valnødder og hel boghvede.
  • Rør ved laveste hastighed i 2-3 min, derefter ved højeste hastighed til dejen samler sig om dejkrogen. Det kan godt tage 10 min.
  • Når dejen er samlet om dejkrogen, kommes valnødder og hel boghvede i og røres kort med.
  • Smør en condibøtte med olie og kom dejen i.
  • Lad dejen hæve til dobbelt str. Det tager ca. en time.
  • Dejen hældes ud på bordet og deles i 20 stk.
  • Boller trilles og lægges på et stykke bagepapir.
  • Ovnen tændes på max. Lad bagepladen blive deri plus en bageplade på nederste rille.
  • Efterhæver 30 min, med et viskestykke over.
  • Bollerne pensles med sammenpisket æg.
  • Skrue ned på 200 grader varmluft, tag bagepladen ud og træk bagepapir med boller over på og sæt i ovnen lige under midten.
  • Hæld et glas iskoldt vand på den nederste bageplade.
  • Bages ca. 20 min.
  • Afkøles og spises.
  • Velbekomme.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *