Tebirkes

Tebirkes

Nybagte tebirkes er noget af det bedste. Om du ønsker marcipan i remoncen eller ej, er op til dig. Måske en tsk. kanel i remoncen, det smager også godt.

Læs opskriften igennem, print den ud og streg punkt for punkt, så er det ligetil, at bage lækre tebirkes. Det lyder svært, men det er det ikke. Øv dig et par gange og din familie vil elske dig, når du søndag morgen servere lune nybagte tebirkes.

Du kan lave tebirkes i forvejen og fryse dem ned ubagte. Læg dem på et spækbræt med en stor pose om og frys dem.

For mig fungere det bedst, at lave tebirkes enkeltvis. Der er mange, der laver en lang dejrulle med remonce i og skærer dem ud efterfølgende. Jeg syntes bare, at remoncen flyder ud på den måde. Tro mig, jeg har bagt mange tebirkes, hvor hele pladen sejlede i remonce.

Har du ikke en sprøjtepose, lægges remoncen bare på med to teskeer, det skal ikke afholde dig fra at bage tebirkes.

Jeg bruger mørke birkes på mine tebirkes. Om du ønsker lyse eller mørke birkes er helt op til dig.

Jeg tager dem ud, lige inden jeg går i seng og sætter dem i køleskabet. Når du står op, tænder du ovnen, pensler med æg og drysser med birkes og bager.

Tebirkes

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid2 timer 30 minutter
Samlet tid3 timer

Equipment

  • Kagerulle/rullepind
  • Målebånd eller lang lineal
  • Sprøjtepose

Ingredienser

  • 3 dl Sødmælk , kold
  • 25 g Gær
  • 1 stk Æg
  • 1/2 tsk Salt
  • 60 g Sukker
  • 550 g Mel
  • 60 g Lurpak smør

Til indrulning:

  • 250 g Lurpak smør

Remonce:

  • 80 g Lurpak smør (stuetemperatur)
  • 80 g Sukker (jeg bruger rørsukker)
  • 80 g Marcipan (revet)

Pynt:

  • 1 stk Æg (sammenpisket)
  • Birkes

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i den kolde mælk
  • Tilsæt æg og rør det ud i mælken.
  • Kom 1/2 delen af melet i og rør.
  • Rør herefter sukker i og så salt i.
  • Resten af melet tilsættes og røres bare lige let sammen.
  • Imens røremaskinen står og køre, tilsættes smørret i små stykker.
  • Når smørret er inkorporeret i dejen, er dejen færdig. Dejen må gerne være en lille smule klistret.
  • Sæt dejen på køl, imens smørret til indrulning rulles ud.
  • Kom mel på bordet, læg smørret her på, drys let med mel oven på smørret og bank smørret fladt med en kagerulle. Vend smørret så der hele tiden er mel under. Smørret skal måle 20X20 cm.
  • Pak smørret ind i et stykke bagepapir og lag det på køl igen.
  • Drys med på bordet og læg dejen på melet.
  • Rul med en kagerulle eller rullepind dejen ud til 20X60 cm
  • Rul fra midten og op, midten og ned. Og husk rul, ikke masse.
  • Læg din smørplade på midten af dejen.
  • Tag dejen oven over smørpladen og fold den over smørpladen, børst melet af dejen med en pensel.
  • Tag ligeledes den dej der ligger uden smør og fold ind over smørpladen. Børst igen mel af.
  • Så ligger der to lag dej, et lag smør og nederst et lag dej
  • Pak dejen ind i bagepapir og læg 20 min på køl.
  • Imens røres alle ingredienser til remonsen sammen med en ske. Kom remoncen i en sprøjtepose, luk med en poseklemme og lad den ligge på køkkenbordet.
  • Tag dejen ud fra køleskabet.
  • Dejen skal rulles ud igen.
  • Denne gang modsat, dvs. at du kan se på siden af dejen, hvor sammenfoldningen er, den skal ligge ned mod din mave.
  • Igen rul og ikke masse dejen, fra midten og op og midten og ned. Hele tiden.
  • Dejen skal måle 20X60 cm.
  • Fold dejen som før. Øverste 1/3 del ned over midten. Børst mel af.
  • Nederste 1/3 del op over midten, børst mel af.
  • Pak dejen i bagepapir og på køl i 20 min.
  • Det var 2. foldning.
  • Tag igen dejen ud og lav 3. foldning præcis som 2. foldning.
  • Nu har din dej de 27 lag en wienerdej skal have.
  • På køl igen i 20 min.
  • Så er dejen klar til at blive rullet ud.
  • Mel på bordet.
  • Rul dejen ud til 30X40 cm
  • Skær nu 12 stykker 30 cm siden 6 stykker op igennem 40 cm siden deles i 2
  • Sprøjt remonce på 1/2 delen af dejen, altså fra midten af dejstykket og ud til en 1/2 cm fra kanten
  • Læg den del uden remonce over den del med remonce og tryk let ende dejstykkerne sammen.
  • Læg tebirkes på en plade med bagepapir og lad dem hæve 30 min, tildækket.
  • Tænd oven på 200 grader varmluft
  • Pensle med sammenpisket æg og drys med birkes
  • Bages i ca. 12-15 min på næstnederst rille i ovnen
  • Afkøles og nydes.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *