Æltefrie Havregrødsboller

Æltefrie Havregrødsboller

Lette og luftige boller med store lufthuller og lækker sprød skorpe.

Jeg fik tilsendt en pakke med forskellige produkter fra Madam Butterfly (reklame, da produkterne er modtaget i gave ) og i den pakke var der bla. to go havregrød. Man hælder kogende vand i koppen og efter 5 min er havregrøden færdig. Smart i en fart. Men jeg ville gerne bruge to go grøden til noget andet. Derfor valgte jeg, at bage boller med havregrøden. Havregrøden var med kanel og æble, solsikkekerner og chiafrø, som jeg har tilføjet ekstra af i dejen.

Desuden ville jeg gerne lave en meget nem opskrift, der ikke skulle æltes i en evighed. Det lykkedes rigtig godt, for der er lækre store lufthuller i bollerne.

Det er selvfølgelig ikke alle der har to go grød til rådighed, så opskriften tager hensyn til det.

Jeg er stor fortaler for bageensymer, da bageensymer gør dit brød ekstra let, luftigt og sprødt, det holder sig frisk i længere tid. Til denne portion kan du bruge en lille teskefuld. Jeg vil klart anbefale, at prøve det.

Havregrødsbollerne er fryseegnet. Frys dem lune i frostposer. Og lun dem 5 min i ovnen, når de er tøet op. Så smager de som nybagte.

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
15 minutter
Antal: 13

Equipment

  • Stor skål
  • Grydeske

Ingredienser

Havregrødsboller:

  • 5 dl Vand, lunkent
  • 25 g Gær
  • 2 stk. Æg
  • 25 g Chiafrø
  • 50 g Solsikkekerner
  • 100 g Fuldkornshvedemel
  • 700 g Manitoba hvedemel eller alm. hvedemel
  • 20 g Salt
  • 1 bøtte Madam Butterfly to go havregrød med æble og kanel. Eller 50 g havregryn og 3 dl vand kogt til grød.
  • 100 g Æble, revet uden skræl

Sådan gør du

Havregrødsboller:

  • Udrør gær i vand.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og rør det godt sammen med hånden.
  • Film skålen og lad den stå på bordet.
  • Hæver til dobbelt str. Det tager ca. 1 1/2 time.
  • Tænd ovnen på 250 grader varmluft med damp hvis din ovn kan.
    Ellers sættes et lille fad med kogende vand ind i bunden af ovnen, sammen med bollerne.
  • Læg bagepapir på en bageplade.
  • Kom koldt vand i en lille skål og sæt 2 spiseskeer i.
  • Brug skeerne til at afsætte boller på bagepladen.
    Vandet hjælper med, at dejen ikke sætter sig fast. Dyp skeerne efter hver dej klat.
  • Jeg brugte 2 plader, så bollerne havde plads nok.
  • Bag boller i midten af ovnen i ca. 15 minutter.
  • Afkøles på bagerist.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *