Bagerens bedste brunkager

Bagerens bedste brunkager

Denne opskrift er en jeg har arvet fra en gammel bager. Jeg har selvfølgelig opdateret den.

I mine brunkager skal der altså grønne pistacier i, for de smager vidunderligt i småkager. Hvor fint du hakker dine nødder er en smagssag. Jeg kan godt li`, at nødderne skal tygges lidt.

Når ingredienser blandes ved 70 grader, undgår du, at din dej smuldre.

Bag dem du kan spise inden for de nærmeste dage, max en uge. (Det er bare min mening ) Resten af dejen kan fryses. Så skal brunkagerne kun skæres og bages. Jeg kan allerbedst li` nybagte småkager.

Forb. tid3 timer 30 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid4 timer 30 minutter
Antal: 300

Ingredienser

  • 500 g Smør
  • 500 g Mørk sirup
  • 500 g Brun farin
  • 20 g Potaske
  • 30 g Brunkage krydderi
  • 250 g Blandede nødder, groft hakkede. Jeg bruger hasselnødder, mandler og grønne pistacier
  • 3 g Hjortetakssalt
  • 2 spsk. Revet øko appelsinskal

Sådan gør du

Brunkagedej:

  • Smør, sirup og farin varmes i en gryde til 90 grader.
  • Nedkøles til 70 grader.
  • Resten af ingredienserne tilsættes og det hele røres godt sammen.
  • Del dejen i 500 gr portioner og rul dem ud i stænger på 4 cm i dia.
  • Eller kom dejen i en plastboks og skær stænker af massen, når massen er afkølet , så du får 4 kantet bundkager.
  • Hver stang rulles i et stykke bagepapir.
  • Lægges på køl til dejen er helt kold eller lægges i fryseren.
  • Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  • Skær stængerne i tynde skiver, alt efter smag.
  • Læg skiverne på bagepapir og bag dem i ca. 10 min.
  • Afkøles og pakkes i kagedåse med bagepapir i.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *