Honningkage Romkugler
Skulle det næsten utænkelige ske, at der er overskud af honninghjerter eller overskuds honningkage dej der er bagt med, skal du endelig ikke smide det ud.
Du kan lave de mest vinunderlige jule romkugler.
Opskriften er kun vejledende, smag på romkugledejen inden du triller dem. Måske skal der mere rom i, måske mere marmelade. Lav dem lige som du bedst kan li`.
Jeg har også lavet nogle med gløgg i, i stedet for rom og kirsebærsovs i stedet for marmelade. De var også virkelig gode. Med det vil jeg sige, brug de rester du har.
Equipment
- Engangshandsker
Ingredienser
- 250 g Honninghjerter, honningkage rester
- 100 g Smeltet mørk chokolade Det skal bare smeltes, ikke tempereres
- 3 spsk. Abrikosmarmelade eller kirsebærsovs.
- 2 spsk. God rom Alternativt essens.
- 1 spsk. Kakaopulver
Pynt:
- 100 g Smeltet mørk chokolade Jeg bruger Callebaut 811
- Julekrymmelpynt
Sådan gør du
- Alle ingredienser æltes sammen, enten på røremaskine eller i hånden ( med engangshandsker )
- Trilles til kugler i den ønskede størrelse.
- Smelt chokoladen i micro.
- Tag to engangshandsker på.
- Kom en tsk. chokolade i den ene hånd, tril kuglen i den og tril derefter i julekrymmel. Gentag til alle kugler er dækket af chokolade og julekrymmel.
- Opbevares på køl i en tætsluttende plastboks, eks. en condibøtte.
- Chokolade i den ene hånd og den anden hånd til at trille i krymmel med.
- Sidste punkt spis løs.