MALTBOLLER
Sprøde maltboller med et blødt indre, fyldt med valnødder og hel boghvede. Smagen har et strejf af rugbrød.
Maltboller
Antal: 20
Equipment
- Røremaskine
Ingredienser
- 2 tsk Rødgær
- 4 1/2 dl Lunken vand
- 2 spsk Mørk sirup
- 2 tsk Groft salt
- 2 spsk Maltmel
- 200 g Manitobamel
- 400 g Fuldkornshvedemel
- 100 g Valnødder, hele
- 50 g Hel boghvede
- 1 stk æg Bruges til at pensle bollerne med.
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne i røreskålen med dejkrog, minus valnødder og hel boghvede.
- Rør ved laveste hastighed i 2-3 min, derefter ved højeste hastighed til dejen samler sig om dejkrogen. Det kan godt tage 10 min.
- Når dejen er samlet om dejkrogen, kommes valnødder og hel boghvede i og røres kort med.
- Smør en condibøtte med olie og kom dejen i.
- Lad dejen hæve til dobbelt str. Det tager ca. en time.
- Dejen hældes ud på bordet og deles i 20 stk.
- Boller trilles og lægges på et stykke bagepapir.
- Ovnen tændes på max. Lad bagepladen blive deri plus en bageplade på nederste rille.
- Efterhæver 30 min, med et viskestykke over.
- Bollerne pensles med sammenpisket æg.
- Skrue ned på 200 grader varmluft, tag bagepladen ud og træk bagepapir med boller over på og sæt i ovnen lige under midten.
- Hæld et glas iskoldt vand på den nederste bageplade.
- Bages ca. 20 min.
- Afkøles og spises.
- Velbekomme.