MUSLIBAR MED CHOKOLADEKARAMEL
En vanvittig lækker lille sag, som smager himmelsk. Til den lille lækkersult, børnenes madpakker eller eftermiddagssnack. Tag børnene med i køkkenet, tøm skuffer og skabe. Brug det du har. Jeg har brugt det, der var i mine skuffer. Mine muslibar er pakket ind i lidt bagepapir med en elastik om. Det tænker jeg, er noget alle har liggende.
Muslibar med chokoladekaramel
Antal: 16
Equipment
- Termometer
Ingredienser
- 50 g Solsikkekerner
- 50 g Pecannødder, hakkede
- 50 g Mandler, hakkede
- 25 g Tørrede morbær Helsekostbutik/Fødevarebutik
- 25 g Hampefrø Helsekostbutik/Fødevarebutik
- 20 g Kakaonips Helsekostbutik/Fødevarebutik
- 50 g Poppede rugkerner Nyborgs-room.com
- 50 g Pifpafpuf
- 10 g Frysetørrede hindbær Fødevarebutik
Karamel:
- 2 dl Fløde
- 100 g Sukker
- 100 g Glukosesirup
- 150 g Mørk chokolade af god kvalitet
Pynt:
- Ruby Chokoladeperler eller hakket chokolade/nødder
Sådan gør du
- Start med at veje alle ingredienserne af.
- Find en firkantet beholder og for den med bagepapir. Først den ene vej og derefter den anden vej.
- I en gryde kommer du sukker, fløde og glukose.
- Massen skal op og koge. Rør med en dejskraber og pas på det ikke brænder fast i bunden.
- PAS PÅ BØRNENE, HJÆLP DEM
- Brug et termometer til at holde øje med temperaturen.
- Når massen når 115-117 grader er karamellen færdig.
- Tag gryden af varmen og smelt fint hakkede chokolade heri.
- Resten af ingredienserne kommes i karamellen og røres godt rundt.
- Hele herligheden hældes op i den beholder du har valgt. Tryk massen godt ned, drys med chokoladekugler eller andet pynt.
- Stilles på køl en times tid eller to, til massen er helt kold.
- Tag hele massen op og skær dine muslibar i passende stykker
- Dine muslibar opbevares på køl, selvfølgelig i en tætsluttende beholder, hvid de når dertil.
- Så er der bare tilbage og sige:Nyd dem.