Recent Posts

Fersken blondie med koldskål.

Fersken blondie med koldskål.

Den fineste sommerkage, i de fineste sarte gule sommer farver. Kagen emmer af sommer og sol, med ferskner, citron, koldskål og fløde. Kagen har det fineste snit med boblekransen inden i og ovenpå. Det er en kage der tager tid, ventetid……. men det er bestemt 

Grahamsboller med hampefrø

Grahamsboller med hampefrø

De her grahamsboller er bløde og luftige med 2 slags hampefrø, den ene slags hampefrø er ristede og knaser let, hvilket giver en dejlig struktur til bollerne, så de har lidt bid. Begge slags hampefrø er købt i Føtex. Hampefrø er på listen over superfoods, 

Ananas is

Ananas is

De lover sommervejr i weekenden. Du kan sagtens nå, at lave disse ananas is, så de ligger klar i fryseren. Ideen til isene kom af, at jeg havde lavet frugtsalat til en ældre dame, der kun vil have bløde frugter i sin frugtsalat. Der var jo så et overskud af saft, fra dåserne med ananas, som jeg syntes, det var ærgeligt at smide ud. Vi prøver, at minimere madspild. Det blev til disse superlækre bløde ananas is. Samspillet imellem den bløde ananas is, lige præcis denne her Callebaut chokolade 57 % og de karamelliseret hasselnødder smager bare fantastisk.

Et råd der betaler sig, køb en god chokolade. Det kan altså smages. Jeg er faldet pladask for Callebaut chokolade. Men brug den du bedst kan li

Du bliver weekendens helt, når du servere disse ananas is.

Ananas is

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid12 timer 30 minutter
Samlet tid13 timer
Antal: 12

Equipment

  • Isform
  • Ispinde

Ingredienser

  • 2 Dåser Ananas saft, 7 dl
  • 2 Spsk. Rørsukker
  • 2 stk. Citroner
  • 3 Stk. Past. æggeblommer
  • 2 Spsk. Rørsukker
  • 1/2 Stang Vanilje eller 2 tsk. vaniljepasta
  • 1 dl Skyr
  • 3 dl Fløde

Overtræk

  • 300 Gr. Chokolade Jeg brugte Callebaut 57 %
  • 200 Gr. Hakkede hasselnødder Jeg brugte karamelliseret hasselnødder fra Callebaut

Sådan gør du

  • Kog de 7 dl ananas saft ned, til 3 dl sammen med 2 spsk. sukker og saft af citronerne til sirup.
  • Lad siruppen køle helt af i køleskabet
  • Pisk en æggesnaps af æggeblommer og de to spsk. sukker, tilsæt vanilje.
  • Vend æggesnaps og skyr sammen.
  • Pisk fløden til let skum.
  • Vend ananas siruppen i æggesnapsen og vend fløde i.
  • Kom ismassen i dine forme. Husk ispinde. Og lad dem fryse.
  • Når isen er helt frossen, tages formene af.
  • Læg isen tilbage i fryseren.
  • Når isen er helt frossen igen tilberedes overtrækket.
  • Har du ikke karamelliseret hasselnødder, kan du riste hasselnødder ca. 10 min i ovnen og gnide hinderne af i et viskestykke, hakke nødderne, smelte et par spsk. sukker på en pande og vende nødderne heri. Afkøles på et stykke bagepapir
  • Smelt chokoladen i micro og kom chokoladen i et højt smalt glas.
  • Dyp ispindene i chokoladen.
  • Vend isen i nødderne og læg isen tilbage på frost.
Pølsebrød, sommerens bedste.

Pølsebrød, sommerens bedste.

Når du engang har prøvet, at bage pølsebrød selv, køber du ikke færdige pølsebrød igen. Hjemmebagte smager så meget bedre og du ved hvad du spiser. Bag gerne en større portion og frys dem ned, så er det nemt lige at tage det antal op 

CITRONMÅNE I SKYEN

CITRONMÅNE I SKYEN

En super saftig og syrlig citronmåne med marcipan, du ikke må snyde dig selv for. Meget nem opskrift, der er lige til, at gå til. En citronmåne skal altså smage af citron, altså sådan rigtig meget af citron. Samspillet imellem den sure citron og det 

Grove Pitabrød

Grove Pitabrød

Lækre hjemmebagte pitabrød, så bliver det ikke bedre. Jeg har lavet mine pitabrød med grahamsmel, så der er lidt struktur i. Du kan bage dem i lige netop den størrelse du ønsker, måske bitte små til børnenes madpakker eller store til dig selv, med plads til mange grøntsager.

Grahamsmelet kan byttes ud med andre grove meltyper.

Det er ret nemt at bage sine egne pitabrød.

Har du lyst til en hurtig pizza, kan pitabrødet flækkes og bruges som bund.

Grove Pitabrød

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Samlet tid2 timer
Antal: 8

Equipment

  • Røremaskine med dejkrog
  • Kagerulle

Ingredienser

  • 3 dl Sødmælk
  • 25 g Gær
  • 10 g Groft salt
  • 2 spsk Olivenolie
  • 200 g Grahamsmel
  • 200 g Hvedemel med høj bageevne

Sådan gør du

  • Lun sødmælken og ud rør gæren heri.
  • Tilsæt olivenolie og grahamsmelet og rør det lige sammen.
  • Tilsæt salt og hvedemelet og rør dejen ,ca. 10 min på røremaskinen, til dejen er samlet om dejkrogen og slår mod siden på skålen. Dejen skal være blød og lækker.
  • Lad dejen hæve til dobbelt str. ca. 30 min. Jeg lader min dej hæve i en stor condi (plast ) bøtte med låg på, smurt med olie i bunden og på siderne, ikke meget olie, bare en lille smule. Jeg sætter en elastik om condibøtten, så er det meget nemt, at se hvor meget dejen er hævet.
  • Når dejen er færdig hævet, hældes dejen forsigtigt ud på bordet uden mel.
  • Del dejen i 8 stykker (eller flere, hvis der ønskes mindre pitabrød) og tril dem til boller ved at spænde dem op ( læg en dejklump på bordet, læg en hånd over så fingerspidserne står på bordet og kør fingerspidserne rundt i cirkler, så dejklumpen rører hånden inden i, samtidig med at du trykker let ned med hånden over dejen. Håber det giver mening )
  • Lad bollerne efterhæve til dobbelt str, ca. 30 min. tildækket med et viskestykke.
  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Lad bagepladerne blive i ovnen.
  • Jeg har bagt mine på bagestål og har du et bagestål skal det i ovnen 1 time på max varme og skrues ned, når pitabrødene skal i ovnen.
  • Når din ovn er varm, rulles bollerne ud med en kagerulle til runde brød, så tyndt som muligt.
  • Læg pitabrødene på et stykke bagepapir og træk bagepapiret over på den varme plade, bag 3-4 stk af gangen.
  • Bages ca. 8 min, de må ikke blive for mørke. Gør dig selv den tjeneste og kik på ovnen, pitabrødene løfter sig ret hurtigt.
  • Afkøles på en bagerist.