Recent Posts

Honningkage fordej

Honningkage fordej

Så er det nu, du skal i gang med fordejen til julens honning hjerter og bomber, så dejen kan udvikle en dejlig smag. Jeg har set, at de store konditorrier alle sætter gang i deres fordej, når decembers julebag er overstået. En måneds tid før 

Chokolade temperering

Chokolade temperering

Jeg har lavet fyldte chokolader med dust/støv i blå, grøn, lyserød og lilla. Dust giver et rigtigt fint look og dust koster ikke ret meget, en 30-40 kr og kan købes i almindelige supermarkeder, der har de mest almindelige farver som sølv, guld, kobber og 

Surdejspizza eller alm.

Surdejspizza eller alm.

Der er altså ikke noget bedre, end en lækker hjemmelavet pizza. Med en helt tynd og sprød bund. Det slår altså pizzamandes med flere længder.

Dejen kan stå på køl i flere dage. Jeg pakker det hakkede oksekød i flade poser, inden det kommer i fryseren, så tør det ret hurtigt op. Og skal bare lige krammes med krydderier inden brug.

Tomatsovsen laver jeg i en stor portion, fryser den ned i små bøtter med ca. 2 spsk. i hver, det passer til 2 pizzaer.

Min ynglings pizza er med tomatsovs, oksekød der er kastet på i små klumper, det kan sagtens nå at blive tilberedt, bearnaisesovs og ananas. Der er ikke ost på min pizza, for jeg bryder mig ikke om ost.

Du kan selvfølgelig komme lige præcis det fyld på du ønsker. Det eneste du skal huske, er ikke at overfylde din pizza.

Jeg er den heldige ejer af et bagestål. Et bagestål er laser skåret i mange lag, der leder varmen 18-20 gange bedre end en sten. Har du ikke et bagestål, kan du bruge en ganske almindelig bageplade, resultatet bliver ikke det samme, men det kan lade sig gøre. Ellers er et bagestål et godt julegave/fødselsdags ønske.

Er du ikke gode venner med surdej, så brug 5 gram gær i stedet for og følg opskriften med foldninger osv. Vil du have en velsmagende pizzadej, er det en stor fordel også med gær, at lave dejen aftenen før, du skal lave pizza, så dejen kan nå at trække godt smag.

Dejen har godt af, at komme ud på bordet 1-2 timer før brug. Og husk en kagerulle er no go, da de fine luftbobler i dejen bliver ødelagte og det er dem der giver en lækker sprød kant.

Durummel er genialt til, at trykke dejen ud i, da durum ikke hænger fast i dejen, men fungere som et arbejds redskab. Kom både durum på bordet og på fingerspidserne og rigeligt af det. Dejen skal kunne køre rundt på bordet, uden at hænge fast.

Start altid med at trykke med fingerspidserne hele vejen rundt langs kanten, ca. en cm inde, så du får en kant på pizzaen. Vend den om og gør det samme.

Herefter trykkes dejen fra midten og ud.

Skal pizzaen være større. kan den enten strækkes over to knytnæver eller på bordet.

Forb. tid1 time
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid1 time 30 minutter
Antal: 4

Equipment

  • Bagestål

Ingredienser

Dej:

  • 75 g Surdej, modnet. Altså når surdejen er fodret og klar. Eller 75 g overskuds surdej eller 5 g gær
  • 2,5 dl Koldt vand
  • 1 tsk. Salt
  • 4 spsk. Olivenolie
  • 400 g Tipo 00 mel

Tomatsovs:

  • 2 ds Tomater
  • 2 stk. Løg, groft hakket.
  • 5 fed Hvidløg
  • 1 spsk. Oregano
  • 1 spsk. Paprika
  • 1 tsk. Chipotle chili eller chili flager
  • Salt og Peber

Oksekød:

  • 125 g Oksekød
  • 1/2 tsk. Salt
  • 1 spsk. Sort peber friskkværnet
  • 2 fed Hvidløg
  • 1-2 tsk. Paprika
  • 1 tsk. Chiliflager
  • 2 spsk. Sød chilisovs

Andet:

  • 1 stykke Rød chedder. Riv det selv, det smager så meget bedre
  • Oregano
  • Spinat eller hvad du bedst kan li`
  • Baconskiver, meget tyndt skåret
  • Champignon vendt med paprika

Sådan gør du

Dej:

  • Rør alt sammen på røremaskine i ca. 10 min. til dejen slipper skålens kanter.
  • Smør en condibøtte eller anden bøtte med låg, med olivenolie.
  • Kom dejen i bøtten og fold dejen. Alle 4 siden foldes ind under dejen.
  • Dejen hæver 30 min på køkkenbordet.
  • Fold igen dejen.
  • Sæt dejen på køl til næste dag.
  • Næste dag tages dejen ud 3-4 timer før pizzaen skal laves.
  • Lad dejen stå på bordet 2 timer.
  • Hæld dejen ud på bordet og del i 4.
  • Hvert stykke foldes ind over sig selv på alle 4 sider.
  • Vend dejen om og spænd dejen op. Læg din hånd over dejen som en hule og rul dejen rundt under håndhulen. Dejen skal sidde lidt fast på bordet, så dejen bliver spændt op.
  • Drys bordet med durum mel.
  • Læg alle 4 dej boller på durum melet, drys durum mel over dej bollerne, kom film over og lad dej bollerne hvile på bordet 1-2 timer.
  • Læg bagestål i ovnen og skru op på max. Stålet skal varme op i minimum 40 minutter. Har du ikke et bagestål, kan en bageplade bruges på samme måde. Når bagestålet er varmt, kan du bage flere pizzaer i træk eller bage en gang boller, nu når stålet er varmt.
  • Så er din dej klar til, at blive til pizza.
  • Jeg trykker min dej ud med fingerspidserne i godt med durum mel på bordpladen.
  • Kom tomatsovs, ost ( revet rød chedder ), oksekød i små klumper på størrelse med en teskefuld på pizzaen og hvad du ellers ønsker af fyld.
  • Bages 6-10 min
  • Den færdige pizza drysses med oregano og spinat, eller hvad du ønsker.

Tomatsovs:

  • Alt koges i en gryde ved svag varme en times tid, så det er kogt godt ind og ned til det 1/2.
  • Jeg fryser tomatsovsen ned i små bøtter med ca. 2 spsk. i hver. Så er tomatsovsen klar til næste gang vi ønsker pizza.

Oksekød:

  • Ælt alt sammen med hånden. Brug en engangshandske.
Hyldeblomst saft

Hyldeblomst saft

Når hylden springer ud først på sommeren, med sine fine og velduftende blomster, er det tid til, at lave hyldeblomst saft. Det tager ikke ret meget tid, at lave sig egen hyldeblomst saft der smager fantastisk. Saften kan både drikkes, bruges i kager, i mousser, 

Solbær i mørket

Solbær i mørket

Solbær i mørket består af: Glutenfri sprød kiks med tonkabønne og kakonips, Glutenfri lækker brownie, Blød solbær ganache, Sej solbær salt karamel, Lactee ganache, Hasselnødde/chokolade overtræk. Solbær i mørket er en lækker lille kage, du lige kan hapse. Der er rigtig mange elementer i kagen, 

Choux Au Craquelin Fastelavnsbolle.

Choux Au Craquelin Fastelavnsbolle.

Fastelavnsboller er mange ting. Jeg er selv, ikke vild med alt det flødeskum, der som regel kommer i fastelavnsboller. Og heldigvis er der rigtig mange slags. Til gengæld syntes jeg, at en choux au craquelin er lækker.

Choux au craquelin betyder egentligt bare: en vandbakkelse med en knasende krakkeleret top.

Der er så mange muligheder, for fyld i en choux au craquelin, det er kun fantasien der sætter grænsen.

Fastelavn kommer af det tyske fastelabend og stammer fra den katolske tid i Danmark frem til reformationen i 1536 og er egentlig indgangen til fasten. dvs. aftenen før at fasten begynder og derfor var det bare om, at få spist nogle lækre og fede madvarer, som ikke ville komme på bordet, de næste 40 dage, som fasten varer. Efter reformationen tabte fasten noget af sin betydning og blev erstattet med fastelavnsfesten, som vi kender i dag.

Giv dig i kast med den lækre vandbakkelse, der ikke er så svær, som den umiddelbart ser ud til.

Choux au craquelin

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 30 minutter
Antal: 12

Equipment

  • Udstikker 5 cm
  • Sprøjtepose /engangs
  • Tyl efter ønske

Ingredienser

Mørdejsbund:

  • 100 g Mel
  • 50 g Flomelis
  • 100 g Smør, koldt
  • 1 stk. Æggeblomme

Æblekompot:

  • 2 stk. Æbler skrællet og skåret i fine små tern.
  • 2 spsk. Citronsaft
  • 1 spsk. sukker
  • 3 spsk. Vand
  • 1 tsk. Vaniljepasta eller 1/2 vaniljestang

Craquelin dej:

  • 75 g Mel
  • 75 g Sukker
  • 12 g Kakaopulver
  • 55 g Smør

Vandbakkelse:

  • 1 1/2 dl Vand
  • 60 g Smør
  • 85 g Hvedemel
  • 1 1/2 tsk. Sukker
  • 2 stk. Æg

Vaniljecreme:

  • 3 dl Sødmælk
  • 4 stk. Æggeblommer
  • 60 g Sukker
  • 2 Spsk. Maizena
  • 1/2 stang Vanilje
  • 1/2 dl Fløde

Saltkaramel:

  • 1 1/4 dl Fløde
  • 125 g Sukker
  • 70 g Glukosesirup
  • Flagesalt

Æble skiver:

  • 1 pose Tørret æbleskiver

Sådan gør du

Mørdejsbund:

  • Kom mel, flormelis og smør op i en minihakker og kør det kun lige sammen, så det er krummer.
  • Kom æggeblommen i og kør det sammen til en klump, der lige akkurat hænger sammen.
  • Uden minihakker: Ælt med dine hænder, stadig så mørdejen lige akkurat hænger sammen.
  • Rul mørdejen ud imellem 2 stykker bagepapir, til ca. 3 mm.
  • Træk papiret med mørdejen op på en bageplade og sæt den på køl i mindst en time. Den kan sagtens stå til dagen efter.
  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Når mørdejen er helt fast og hård tages den ud og det øverste stykke bagepapir tages af.
  • Udstik runde bunde med udstikker 5 cm og har du en airmåtte så brug gerne den, det giver et fint mønster, ellers bruger du bagepapir.
  • Bages i midten af ovnen ca. 8-10 min.
  • Afkøles på en bagerist.

Æblekompot:

  • Kom alle ingredienserne op i en gryde og kog ved svag varme i 10 min.
  • Kom kompotten i en skål, dæk den til og stil på køl.

Craquelin dej:

  • Kom alle ingredienser i en minihakker og kør det sammen.
  • Har du ikke en minihakker, bruger du hænderne til, at ælte sammen med.
  • Rul kiksen ud imellem 2 stykker bagepapir.
  • Træk bagepapiret over på en bageplade og sæt på køl, ind til kiksen skal bruges.

Vandbakkelse:

  • Tænd oven på 180 grader, hvis du har fået slukket den.
  • Vej de tørre ingredienser af i en skål.
  • Slå æggene ud i en skål (Måske skal du ikke bruge begge æg) og pisk dem let sammen.
  • Kom vand og smør i en gryde og varm det op til kogepunktet, så smørret er smeltet.
  • Tag gryden af varmen og lad den stå 5 min, for at køle lidt af.
  • Med en slev røres de tørre ingredienser i og der skal bruges kræfter, så det bliver en samlet masse. Du kan også bruge en elpisker.
  • Kom det ene æg i og rør grundigt.
  • Tilsæt ca. 1/2 æg og rør igen.
  • Tilsæt det sidste hvis det er nødvendigt.
  • Dejen skal være glat og hvis du kører en finger igennem dejen, skal fingeren efterlade et spor.
  • Læg et stykke bagepapir på en bageplade.
  • Kom vandbakkelsesdejen op i en sprøjtepose og klip et hul, hullet skal være 1 cm ca.
  • Sprøjt 12 vandbakkelser ud på bagepapiret, husk afstand.
  • Tag kiksedejen ud af køleskabet og udstik 5 cm runde kiksestykker
  • Læg kiksestykkerne oven på vandbakkelserne og tryk dem let ned i .
  • Bages 35 min næst nederst i ovnen
  • De første 30 min er det helt FORBUDT, at åbne ovnen.
  • Sæt en seddel på ovnlågen.
  • Hvis du åbner falder dine vandbakkelser sammen.
  • Efter 30 min må du godt åbne og tage en ud og mærke om den er færdig bagt.
  • Afkøles på en bagerist.

Vaniljecreme:

  • Skrab vanilje kornene ud af stangen og mos kornene med lidt af sukkeret.
  • Kom alt i en gryde og lad det koge op, det må gerne koge et minuts tid.
  • Kom cremen i en skål og dæk med film helt ned over den varme creme, så filmen røre cremen.
  • Sæt på køl
  • Når cremen er afkølet, piskes fløden ret stiv og vendes i cremen.

Saltkaramel:

  • Kom fløde, sukker og glukosesirup i en gryde og lad den koge op, skrue ned på 2/3 dele af max og lad den stå og koge til massen rammer 118 grader.
  • Rør i den undervejs, så den ikke sætter sig i bunden. Smag til med salt.
  • Kom massen op i en beholder og når den er næsten afkølet, skal karamellen i en sprøjtepose

Æble skiver:

  • Du kan købe en pose færdige eller selv tørre tynde skiver af æble i ovnen.

Samling:

  • Klip et hul i bunden af vandbakkelserne.
  • Kom karamellen i en engangssprøjtepose og vaniljecremen i en pose med tyl.
  • Fyld æblekompot i med en teske, kom lidt karamel i og til sidst vaniljecremen. Kom så meget vaniljecreme i at der kommer for meget i, det skal du bruge som "klister".
  • Sæt den fyldte vandbakkelse på en mørdejsbund.
  • Sprøjt vaniljecremen på toppen af vandbakkelsen i en ring.
  • Kom saltkaramel i midten af vaniljecremen.
  • Pynt med en skive af tørret æble.
  • Chouw au craquelin skal spises med det sammen.
  • Velbekomme.