Snoede grov flutes.

Snoede grov flutes.

Snoede sprøde flutes med et blødt indre og en masse små lufthuller. Bagt med flere slags mel og 5 korn.

De her flutes er godkendt, af min søn. Bedre kritiker findes ikke.

Der er et eller andet over flutes når de er snoede end hvis de bare er helt almindelig lige.

Det gør ikke noget, at de er skæve, det er bare en ekstra charme. De er jo hjemmelavet. Det kunne være en fin beskæftigelse, at tage børnene med ud i køkkenet og bage og sno flutes.

De her flutes er fryseegnet og kan varmes inden de skal spises, altså hvis de når fryseren.

Snoede grove flutes

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Samlet tid2 timer 30 minutter
Antal: 12

Ingredienser

  • 25 g Gær eller 2 tsk. Rødgær
  • 4 dl Lunken vand
  • 100 g Surdej ( den overskydende surdej du får, når du fodre en surdej. Det giver en god smag )
  • 2 spsk. Mørk sirup
  • 1 spsk. Olie
  • 1 spsk. Salt
  • 125 g Grahamsmel
  • 125 g Manitobamel
  • 2 tsk. Bageenzymer Kan undlades
  • 1 Håndfuld 5 korns blanding eller andre kerner
  • 300 g Hvedemel med højt gluten indhold

Sådan gør du

  • Lun vandet og udrør gæren heri.
  • Tilsæt surdejen og rør.
  • Tilsæt olie, sirup og grahamsmel. Rør til melet er optaget. Jeg bruger røremaskine med dejkrog. Har du ingen maskine, må armkræfterne igang.
  • Tilsæt salt, bageenzymer og manitobamel og rør igen.
  • Hæld en håndfuld 5 korn i og halvdelen af hvedemelet, rør igen.
  • Tilsæt resten af melet og rør ca. 10 minutter på røremaskinen, indtil dejen klasker imod siderne og er samlet om dejkrogen.
  • Lad dejen hæve 1 time til 1 1/2, til dejen har dobbelt str. Jeg kommer min dej i en oliesmurt condibøtte med en elastik om, så er det nemt at se, hvor meget dejen hæver. Min dej står på gulvet med gulvvarme.
  • Varm ovnen op på max og var du et bagestål, skal det i nu.
  • Drys grahamsmel ud på bordpladen og vip forsigtigt dejen ud her på.
  • Del dejen i 3 stykker med en dejspartel .
  • Sno hver dejdel til lange flytes i grahamsmelet.
  • Lægges på bagepapir
  • Skrue ovnen ned på 200 grader
  • Læg dine flutes ind i ovnen på en bageplade eller på bagestål.
  • Bages ca. 25 min til de lyder hule, når du banker på bunden.
  • Afkøles på en bagerist


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *